< !--End Facebook Pixel Code-- >
 
 

Fodbold for Begyndere

Outlet Anbefaler

EZ Pro Snap

EZ Pro Snap

EZ Pro Snap er designet til at fæstne med lethed, så selv ungdomsatleter kan fastg&oslas...

100,00 kr.

 

Outlet Anbefaler

Under Armour Sports Mask

Under Armour Sports Mask

Under Armour Sports Maske. 3 lags system: 1: Tynd med luftlommer for at skabe struktur, så det...

249,00 kr.

 

Outlet Anbefaler

Washington Redskins - New Era Logo T-Shirt

Washington Redskins - New Era Logo T-Shirt

Washington Redskins - New Era Logo T-Shirt. New Era NFL Logo t-shirt for den rigtige fan. Autentisk ...

229,00 kr.

 

Outlet Anbefaler

Pittsburgh Steelers - Sport Knit

Pittsburgh Steelers - Sport Knit

Pittsburgh Steelers - Sport Knit. New Era NFL´s officielle sidelinje vinter sports hue med kv...

239,00 kr.

 

Outlet Anbefaler

Washington Redskins - OTC 3930

Washington Redskins - OTC 3930

Washington Redskins - OTC 3930.

399,00 kr.

 
Se alle

Grundlæggende er amerikansk fodbold en kamp om territorium. Målet for holdet der har bolden(angrebet), er at bevæge sig frem mod modstandernes mållinje. Når denne bliver krydset, scorer man en touchdown, som giver seks point.

 

Spillet er organiseret som en række af forsøg (downs) på at bevæge bolden frem. Mellem hvert forsøg er der en 25 sekunders pause, hvor angrebet kan planlægge deres næste træk.

 

Angrebet har fire ‘downs’ til at avancere 10 yards frem af banen. Hvis dette lykkes, uanset på hvilket af de fire forsøg, får angrebet fire nye forsøg til at nå yderligere 10 yards – og så fremdeles.  

 

Hvis det ikke lykkes angrebet at flytte bolden de 10 yards, overtager modstanderne bolden der hvor det sidste forsøg endte.

 

Angrebet

Der er to måder at bevæge bolden i amerikansk fodbold: Ved at løbe med den, eller ved at kaste det til en holdkammerat, som er løbet frem af banen.

 

På et ‘løbe-spil’ forsøger boldholderens (running backen) holdkammerater, at skabe en vej gennem forsvaret ved at skubbe og blokere forsvarsspillerne. Til at begynde med kan dette se noget kaotisk og tilfældigt ud, men faktisk er det nøje planlagt. Hver mand har en specifik opgave og ved præcist, hvem han skal blokere hvorhen. Runningbacken løber så langt han kan , indtil han bliver tacklet. Derefter placeres bolden på det punkt han nåede frem til, og fire nye forsøg opnås, hvis angrebet er nået de 10 yards.

 

Hvis bolden skal kastes, vil kasteren(quarterbacken) løbe lidt bagud, siden man kun må kaste bolden fra en position bag det linje hvor den lå ved forsøgets begyndelse. En mur af spillere (den offensive linje) former sig foran quarterbacken, for at give ham tid til at finde sit mål nede af banen. Målene er spillere (receivers) der løber ned af banen på forudbestemte ruter, for at bryde fri af forsvarets opdækning. Hvis et kast bliver grebet, må receiveren fortsætte sit løb mod mållinjen, indtil han bliver tacklet.

 

Men hvis bolden bliver tabt, eller flyver forbi målet, vil bolden efterfølgende blive placeret tilbage på linjen hvor den lå da forsøget startede. Altså rykker man ikke fremad når bolden ikke gribes.

 

Forsvaret

 

Det er forsvarets opgave at stoppe angrebet fra at rykke frem af banen og ultimativt at score. For at opnå dette, må de elleve forsvarsspillere samarbejde for at dække hele banen. De skal også koordinere forfølgelsen af boldholderen, så han ikke får noget plads til at løbe på.

 

På et løbespil skal de forreste syv spillere på forsvaret (den defensive linje og linebackerne) slippe fri fra angrebets blokeringer, finde runningbacken og tackle ham. En tackling udføres kort fortalt ved at bøje i benene og eksplodere med skulderen ind i boldholderen, mens man griber fat med begge arme. Hvis den første kontakt ikke vælter boldholderen, må forsvarsspilleren bryde eller trække ham til jorden. Spillet stopper, når boldholderen berører jorden med andet end sine hænder og fødder.

 

Forsvarsspillere må ikke slå eller sparke, og det er forbudt at gribe fat i modstanderens hjelm. Derimod må man gerne hive i modstanderens trøje, og trække ham ned. Hvis det lykkes forsvarsspillerne at slå bolden ud af boldholderens hænder, kaldes det en fumble. Bolden er derefter ‘fri’ og forsvarsspillerne kan samle den op og løbe i den modsatte retning af angrebet, og måske selv score. Dette kaldes en ‘turnover’ og er et afgørende moment i amerikansk fodbold kampe.

 

På kastespil forsøger de forreste forsvarsspillere (den defensive linje) at nå frem til quarterbacken. De prøver at tackle ham inden han kan nå at kaste bolden, lykkes det, kaldes det for et ‘sack’. Et sack placere angrebet længere væk fra deres mål end de var på det foregående forsøg, og er således et yderst effektivt spil for forsvaret

 

De resterende forsvarsspillere (linebackerne og de defensive backs) forsøger at dække receiverne. Dette kan enten gøres, ved at dele banen op i forskellige zoner ,ved at hver forsvarer dækker en bestemt mand eller en kombination af de to. Når bolden første er i luften, må forsvarsspillerne ikke røre receiverne. I stedet må de forsøger at bryde boldens bane, for at slå den i jorden, eller gribe den selv. Det sidste kaldes for en interception, og er også en turnover, og derfor et kæmpe spil for forsvaret.

 

Special teams

 

Der opstår en række situationer under en kamp, hvor bolden bliver sparket. Disse refereres der samlet til som special teams.

 

Et kickoff fra den ene ende af banen til det andet hold, er den måde kampe startes eller genstartes efter en scoring og halvleg.

 

En anden situation hvor der sparkes, opstår når angrebet når til deres fjerde og sidste forsøg. Står angrebet på deres egen banehalvdel, er det en risikabel udgangsposition at give modstanderne, såfremt man ikke opnår nye forsøg. For at undgå at give modstanderen en oplagt scoringsposition, vælger hold derfor ofte at sparke bolden væk. Dette kaldes et punt. Ved et punt opgiver man retten til bolden, men placere forhåbentligt modstanderne et godt stykke længere fra sin mållinje.

 

Hvis angrebet derimod når til deres fjerde forsøg på forsvarets banehalvdel, kan de forsøge at sparke et fieldgoal, hvilket giver tre point. Bolden skal sparkes igennem de to målstolper og over underliggeren, for at sparket bliver godkendt.

 

Man får også muligheden for at sparke sig til et enkelt ekstra point, umiddelbart efter en touchdown scoring.

 

Dette er blot de fundamentale regler i en meget kompleks sport. Hvis du ønsker at lære mere, kan  du udforske resten af vores side, eller besøge følgende links:

 

Links

 

En velorganiseret side med NFL reglerne:

 

NFL Regelbog 

 

Her kan du downloade NCAA college reglerne, som der spilles efter I Europa:

 

NCAA Regelbog

 

Outlet facts

 

NCAA reglelbogen  er 272 pages lang.

 

Der kræves hele syv dommere til kampe på sportens højeste niveau. I Danmark tillades spiller man dog ofte med fem dommere.

 

Quotes

 

"Først og fremmest skal en god football-spiller have et brændende ønske om at spille football. Der er absolut ingen erstatning for dette."

Frank Leahy, former Notre Dame Head Coach